Conjugaison:italien/brandire
Apparence
brandire, verbe régulier du troisième groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels
[modifier le wikicode]| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | brandire | \bran.ˈdi.re\ | avere | brandito | \a.ˈve.re bran.ˈdi.to\ |
| Gérondif | brandendo | \bran.ˈden.do\ | avendo | brandito | \a.ˈven.do bran.ˈdi.to\ |
| Participe | brandente | \bran.ˈden.te\ | brandito | \bran.ˈdi.to\ | |
Indicatif
[modifier le wikicode]Conditionnel
[modifier le wikicode]
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
[modifier le wikicode]
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
[modifier le wikicode]
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||