Conjugaison:italien/sparlare
Apparence
sparlare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
[modifier le wikicode]| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | sparlare | \spar.ˈla.re\ | avere | sparlato | \a.ˈve.re spar.ˈla.to\ |
| Gérondif | sparlando | \spar.ˈlan.do\ | avendo | sparlato | \a.ˈven.do spar.ˈla.to\ |
| Participe | sparlante | \spar.ˈlan.te\ | sparlato | \spar.ˈla.to\ | |
Indicatif
[modifier le wikicode]Conditionnel
[modifier le wikicode]
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
[modifier le wikicode]
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
[modifier le wikicode]
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||