sergeant

Définition, traduction, prononciation, anagramme et synonyme sur le dictionnaire libre Wiktionnaire.

Français[modifier le wikicode]

Forme de verbe [modifier le wikicode]

Voir la conjugaison du verbe serger
Participe Présent sergeant
Passé

sergeant \sɛʁ.ʒɑ̃\

  1. Participe présent de serger.

Anagrammes[modifier le wikicode]

Modifier la liste d’anagrammes

Ancien français[modifier le wikicode]

Nom commun [modifier le wikicode]

sergeant \Prononciation ?\ masculin

  1. Variante de serjant.

Références[modifier le wikicode]

Anglais[modifier le wikicode]

Étymologie[modifier le wikicode]

De l’ancien français sergeant.

Nom commun [modifier le wikicode]

Singulier Pluriel
sergeant
\ˈsɑɹ.dʒənt\
ou \ˈsɑː.dʒənt\
sergeants
\ˈsɑɹ.dʒənts\
ou \ˈsɑː.dʒənts\

sergeant \ˈsɑɹ.dʒənt\ (États-Unis), \ˈsɑː.dʒənt\ (Royaume-Uni)

  1. Sergent.

Abréviations[modifier le wikicode]

Dérivés[modifier le wikicode]

Prononciation[modifier le wikicode]

Voir aussi[modifier le wikicode]

  • sergeant sur l’encyclopédie Wikipédia (en anglais) 

Danois[modifier le wikicode]

Étymologie[modifier le wikicode]

De l’ancien français sergeant.

Nom commun [modifier le wikicode]

sergeant \Prononciation ?\ masculin

  1. Sergent.
    • Har Du nogensinde seet et rigtig gammelt Træskab, ganske sort af Alderdom og skaaret ud med Snirkler og Løvværk? Just saadant et stod der i en Dagligstue, det var arvet fra Oldemoder, og udskaaret med Roser og Tulipaner fra øverst til nederst; der vare de underligste Snirkler og mellem dem stak smaa Hjorte Hovedet frem med mange Takker, men midt paa Skabet stod snittet en heel Mand, han var rigtignok griinagtig at see paa og grine gjorde han, man kunde ikke kalde det at lee, han havde Gjedebukkebeen, smaa Horn i Panden og et langt Skjæg. Børnene i Stuen kaldte ham altid Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigskommandeersergeanten, for det var et svært Navn at sige, og der ere ikke mange der faae den Titel; men at lade ham skjære ud det var ogsaa noget. — (Hans Christian Andersen, Hyrdinden og Skorsteensfeieren, 1845)

Néerlandais[modifier le wikicode]

Étymologie[modifier le wikicode]

De l’ancien français sergeant.

Nom commun [modifier le wikicode]

sergeant

  1. Sergent.

Taux de reconnaissance[modifier le wikicode]

En 2013, ce mot était reconnu par[1] :
  • 96,1 % des Flamands,
  • 96,3 % des Néerlandais.

Prononciation[modifier le wikicode]

Références[modifier le wikicode]

  1. Marc Brysbaert, Emmanuel Keuleers, Paweł Mandera et Michael Stevens, Woordenkennis van Nederlanders en Vlamingen anno 2013: Resultaten van het Groot Nationaal Onderzoek Taal, Université de Gand, 15 décembre 2013, 1266 p. → [lire en ligne]


Suédois[modifier le wikicode]

Étymologie[modifier le wikicode]

De l’ancien français sergeant.

Nom commun [modifier le wikicode]

Commun Indéfini Défini
Singulier sergeant sergeanten
Pluriel sergeanter sergeanterna

sergeant \Prononciation ?\ commun

  1. Sergent.